Søndagssolister - Lis & Per

Hoppepuderne for børn vender således tilbage til dette års byfest, men med endnu sjovere puder, blandt andet en cykeldrom og en hval. - Og igen har vi fået en utrolig opbakning fra de erhvervsdrivende, som har sponseret hoppepuderne.

Det hele er solgt, siger formanden, og han har også store roser til de frivillige hjælpere, som i lighed med sidste år allerede har meldt sig i stort tal: - Den positive ånd, som kom frem sidste år, genspejler sig i år.

Festen indledes traditionen tro om fredagen med en fodboldkamp, som i år bliver et lokalopgør mellem førsteholdene. Åbningstaleren er også på plads, og så er der fyrværkeri.
Musikken fredag aften bliver sangerparret Lis & Per, og det ligger fast, at den begynder tidligere på aftenen, og at den ikke bliver så høj som sidste år. Det blev nemlig kritiseret.
- I år skal det være hyggemusik for alle, ikke kun dem på 18-19 år, siger formanden.

Lørdag er der også i år popstjernekonkurrence for børn, og lørdagens festaften byder ligesom sidste år på et gensyn med Lis & Per.

Søndagsoptog skal der også være, og her arbejder komiteen på at få lidt flere deltagere sikret på forhånd. Søndag aften er der som sædvanlig ungdomsbal i hallen, og her har man engageret diskoteket fra juleballet, hvor der også var storskærme og filming af publikum.