Novelleforedrag - Leif Davidsen

Når en romanforfatter med ujævne mellemrum barsler med en samling noveller, hører man undertiden kritiske røster indvende, at nu har forfatteren nok ryddet op i skuffen med uforløste romanudkast.

Men at skrive en roman og en novelle er to vidt forskellige måder at gribe et stof an på. Romanen vil typisk udfolde en handling og mange figurer på kompleks vis, mens novellen arbejder inden for en noget snævrere ramme og satser alt på en pludselig udvikling eller vending.

Leif Davidsen er kendt og værdsat som forfatter af politiske spændingsromaner, senest ”Min broders vogter”, med emne fra Den Spanske Borgerkrig. Men i 1995 udgav han et bind noveller, ”Forræderen og andre historier.” Dengang som nu er der tale om kortere historier, der dels har været trykt tidligere i forskellige sammenhænge, dels ikke tidligere har været udgivet.

Delt i tre grupper
De 12 noveller i ”Utahs bjerge og andre historier” har Leif Davidsen selv inddelt i tre grupper, der dog alle på forskellig måde kredser om et af Davidsens yndlingstemaer, skæbnens ironi, gerne udmøntet i fortidens overhaling af nutiden.

Et understøttende genkendeligt og gennemgående motiv er Davidsens forkærlighed for at se lettere sarkastisk på det Danmark, hvor intet nogensinde bliver rigtigt farligt eller har konsekvenser.

Det begynder med historien ”Smartphones” om den tidligere udsendte danske soldat, hvis oplevelser i Afghanistan har gjort han til en frustreret, men samtidig handlingens mand. I ”Strandingsgods” tror småforbryderen John, at han har gjort alt klar til selv-pensionering, da han kommer ud af fængslet, hvilket hans kreditorer dog ikke er enige med ham i.

Når man er it-ekspert, er der helt særlige måder at tilberede hævnens ret på, en ret, der jo som bekendt bedst nydes kold, hvilket tydeligt fremgår af ”Golfsvinget, der forsvandt”.

Kurspleje med effekt
”En fighter kom til byen” om fortællerens bror Hugo, der aldrig blev den samme efter en boksekamp derhjemme i provinsbyen i 1950'erne, som kunne være Leif Davidsens barndoms Bogense, er et fint studie i massepsykose, manipulation, glemsel og Folkesjælssamfund, mens den sidste af de første seks noveller, ”Flugtveje,” viser lidt om, hvordan aktierne på livets børs undertiden kan være udsat for kurspleje med boomerang-effekt.

Novellen ”Udestående fordringer,” der indleder anden afdeling, bruger Den Kolde krig og de tre danske socialdemokratiske topfolks herostratisk berømte pilgrimsfærd til Moskva i 1984 og raket-krisen med kodenavnet Able Archer som ramme om en historie om politiske tjenesteydelser og bringer så i øvrigt for en kort stund Jack Andersen fra romanen ”Den russiske sangerinde” (1988) tilbage i kredsløb.

”Julekort fra fortiden” demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at vi ikke altid er herrer over vores liv, navnlig ikke, når andre sætter dagsordener, som vi ikke selv kan styre.

Det gælder så sandelig også i ”Tekniske problemer,” hvor den danske iværksætter, der har lånt karakteristika fra de sidste 20 års mange skikkelser fra de mere flossede sider af dansk erhvervsliv, bliver overhalet indenom af Al Qaida.

Mest gruopvækkende
Den mest gruopvækkende af de 12 noveller er den første i tredje sæt, ”Den cambodjanske søster”. Her møder vi den ikke specielt begavede Josefine, der kun arver et par fotos fra sin nyligt afdøde forfløjne far.

De viser ham som ung i Cambodja sammen med cambodjanere. Josefine er ingen ørn til nyere historie, men hun begynder møjsommeligt at stykke den Pol Pot'ske del af verdenshistorien sammen og tager ud for at se på the killing fields.

Godt for hende, at hun ikke forstår fransk. Ellers ville hun være lige så rystet som læseren, der her formodes at kunne det mest basale på det herhjemme efterhånden noget eksotiske fremmedsprog.

I ”Det var ikke en burka” drejer det sig ikke om mangel på sproglig forståelse, da de unge danske kosmopolitter fra medie- og spin-branchen taler naturligvis flydende engelsk. Men her handler det om manglende gehør over for en kulturelt bestemt adfærd, der ikke bare uden videre og patroniserende kan måles med og dømmes ud fra en dansk alen.

”Krige uden ende”
I titelnovellen ”Utahs bjerge” lærer nøden ikke nøgen kvinde at spinde, men at bruge kniv. En familieferie i camper i Det Vilde Vesten bliver pludselig alt for meget af den virkelighed, som Hollywood spinder guld på.

Den sidste novelle, ”Krige uden ende”, er en gendigtning af historien om David og Goliat, så den passer, grumt, men aktuelt til den løbende israelsk-palæstinensiske konflikt på selvsamme jord som de gammeltestamentlige kontroverser.

Leif Davidsens ”Utahs bjerge og andre historier” er stramme, indfølte og velturnerede historier med skarp aktuel brod.