Når en romanforfatter med ujævne mellemrum barsler med en
samling noveller, hører man undertiden kritiske røster indvende, at nu har
forfatteren nok ryddet op i skuffen med uforløste romanudkast. Men at skrive en roman og en novelle er to vidt forskellige
måder at gribe et stof an på. Romanen vil typisk udfolde en handling og mange
figurer på kompleks vis, mens novellen arbejder inden for en noget snævrere
ramme og satser alt på en pludselig udvikling eller vending. Leif Davidsen er kendt og værdsat som forfatter af politiske
spændingsromaner, senest ”Min broders vogter”, med emne fra Den Spanske
Borgerkrig. Men i 1995 udgav han et bind noveller, ”Forræderen og andre
historier.” Dengang som nu er der tale om kortere historier, der dels har været
trykt tidligere i forskellige sammenhænge, dels ikke tidligere har været
udgivet. Delt i tre grupper Et understøttende genkendeligt og gennemgående motiv er
Davidsens forkærlighed for at se lettere sarkastisk på det Danmark, hvor intet
nogensinde bliver rigtigt farligt eller har konsekvenser. Det begynder med historien ”Smartphones” om den tidligere
udsendte danske soldat, hvis oplevelser i Afghanistan har gjort han til en
frustreret, men samtidig handlingens mand. I ”Strandingsgods” tror
småforbryderen John, at han har gjort alt klar til selv-pensionering, da han
kommer ud af fængslet, hvilket hans kreditorer dog ikke er enige med ham i. Når man er it-ekspert, er der helt særlige måder at tilberede
hævnens ret på, en ret, der jo som bekendt bedst nydes kold, hvilket tydeligt
fremgår af ”Golfsvinget, der forsvandt”. Kurspleje med effekt Novellen ”Udestående fordringer,” der indleder anden afdeling,
bruger Den Kolde krig og de tre danske socialdemokratiske topfolks herostratisk
berømte pilgrimsfærd til Moskva i 1984 og raket-krisen med kodenavnet Able
Archer som ramme om en historie om politiske tjenesteydelser og bringer så i
øvrigt for en kort stund Jack Andersen fra romanen ”Den russiske sangerinde”
(1988) tilbage i kredsløb. ”Julekort fra fortiden” demonstrerer med al ønskelig
tydelighed, at vi ikke altid er herrer over vores liv, navnlig ikke, når andre
sætter dagsordener, som vi ikke selv kan styre. Det gælder så sandelig også i ”Tekniske problemer,” hvor den
danske iværksætter, der har lånt karakteristika fra de sidste 20 års mange
skikkelser fra de mere flossede sider af dansk erhvervsliv, bliver overhalet
indenom af Al Qaida. Mest gruopvækkende De viser ham som ung i Cambodja sammen med cambodjanere.
Josefine er ingen ørn til nyere historie, men hun begynder møjsommeligt at
stykke den Pol Pot'ske del af verdenshistorien sammen og tager ud for at se på
the killing fields. Godt for hende, at hun ikke forstår fransk. Ellers ville hun
være lige så rystet som læseren, der her formodes at kunne det mest basale på
det herhjemme efterhånden noget eksotiske fremmedsprog. I ”Det var ikke en burka” drejer det sig ikke om mangel på
sproglig forståelse, da de unge danske kosmopolitter fra medie- og spin-branchen
taler naturligvis flydende engelsk. Men her handler det om manglende gehør over
for en kulturelt bestemt adfærd, der ikke bare uden videre og patroniserende kan
måles med og dømmes ud fra en dansk alen. ”Krige uden ende” Den sidste novelle, ”Krige uden ende”, er en gendigtning af
historien om David og Goliat, så den passer, grumt, men aktuelt til den løbende
israelsk-palæstinensiske konflikt på selvsamme jord som de gammeltestamentlige
kontroverser. Leif Davidsens ”Utahs bjerge og andre historier” er stramme,
indfølte og velturnerede historier med skarp aktuel brod.
Novelleforedrag - Leif Davidsen
De 12 noveller i ”Utahs bjerge og andre historier” har
Leif Davidsen
selv inddelt i tre grupper, der dog alle på forskellig måde kredser om et af
Davidsens yndlingstemaer, skæbnens ironi, gerne udmøntet i fortidens overhaling
af nutiden.
”En fighter kom til byen” om fortællerens bror Hugo, der aldrig blev
den samme efter en boksekamp derhjemme i provinsbyen i 1950'erne, som kunne være
Leif Davidsens barndoms Bogense, er et fint studie i massepsykose, manipulation, glemsel
og Folkesjælssamfund, mens den sidste af de første seks noveller, ”Flugtveje,” viser lidt
om, hvordan aktierne på livets børs undertiden kan være udsat for kurspleje med
boomerang-effekt.
Den mest gruopvækkende af de 12 noveller er den første i tredje sæt,
”Den cambodjanske søster”. Her møder vi den ikke specielt begavede Josefine, der
kun arver et par fotos fra sin nyligt afdøde forfløjne far.
I titelnovellen ”Utahs bjerge” lærer nøden ikke nøgen kvinde at spinde,
men at bruge kniv. En familieferie i camper i Det Vilde Vesten bliver pludselig
alt for meget af den virkelighed, som Hollywood spinder guld på.