Kompetenceforedrag - Nils Villemoes

Kompetencer - tidsånden
KOMPETENCE: Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg kan så meget andet.

Når tiden er gået, dukker tidsånden op. Den går igen lige som et genfærd. Vi bruger tidsånden til at forklare alt det, vi ikke kunne forklare, da det skete. Først bagefter er det let at se: ”Det lå i tiden”, siger vi, som om tiden i sig selv kan forklare noget som helst. Tiden danner blot en form for ramme om det, der foregår. Den er en del af kulissen. Det er os, der agerer!
På den anden side er vi bundet af nogle bestemte mønstre undervejs, som først kommer til syne, når de kommer på afstand, siger Nils Villemoes. I den sammenhæng kan man godt tale om en tidsånd, som bestemmer over os. Tidsånden er en form for spejl, hvori vi kan se os selv i ”bagklogskabens klare modlys”.

Ved hjælp af tidsånden får hvert årti sin egen overskrift. På den måde er det lettere at holde styr på historien. I 70’erne drejede alting sig om politik. De bevidste havde travlt med at bevidstgøre alle, der ikke var bevidste. Det skete nærmest i en rus. I 80’erne ændrede tidsånden sig. Cafeerne dukkede op, ølstuerne og værtshusene forsvandt. Tidsånden skinner igennem på mangfoldige måder, i arkitekturen, i kunsten, i moden, i dagligdagen. I cafeen kan vi nu sidde og spejle os selv og hinanden, fortæller Nils Villemoes. Den tendens tog vi med os ind i 90’erne, hvor globaliseringen tog fart, og nye måder at kommunikere på, vandt udbredelse. En helt ny økonomi gjorde sig gældende, The new economy. Men i 2000 vendte vi tilbage til den gamle økonomi. En finanskrise satte pludselig en brat stopper for den økonomiske vækst.

Det første årti af det nye årtusind har heldigvis også været præget af økonomisk vækst - indtil der pludselig kom en kæp i hjulet i 2008. Luften gik af ballonen, som viste sig at være en boble. Nu leder vi efter en ny ballon, der igen kan sætte gang i økonomien. Hvorfor krisen i 2000 ikke fik de samme konsekvenser som krisen i 2008, er let af forklare. Bagefter. De penge, der forsvandt i 2000 var overflødige penge, en slags spillepenge, som ikke havde indflydelse på den rigtige økonomi. Derfor udviklede den første finanskrise sig ikke til en økonomisk krise.

Bagefter er det altid let at se, hvad der skete. I 80’erne kom der ikke alene spejle på væggene i cafeerne. De nye huse fik også spejle udvendig, så de kunne stå og spejle sig i andre huse, som spejler sig i sig selv, oplyser Nils Villemoes. Pludselig står alle disse glashuse og ser mere eller mindre forkerte ud. ”Tiden var en anden”, siger vi bagefter. Det, som var smart i forgårs, bliver pludselig for meget. Vi overdriver, indtil vi får nok.

Hvert årti er ikke alene præget af en bestemt overskrift, den er også karakteriseret ved bestemte ord, som pludselig dukker op i tidens spejl. Et af de mest benyttede ord i det første årti af det nye årtusind har været ordet kompetence. Det siger i sig selv meget om tidsånden. Vi har travlt! Kompetence er derfor et ord, der passer godt til tiden, ikke et nyt ord, men et ord, der meget passende kan tilpasses nye sammenhænge, et fleksibelt ord, som optræder i mindst tre sammenhænge.

For det første bruger vi kompetence, når vi skal beskrive en persons faglige, personlige og sociale kvalifikationer. For det andet bruges kompetence som udtryk for en virksomheds konkurrenceevne, fortæller Nils Villemoes. En virksomhed, der ikke besidder en eller anden unik kompetence, har ikke en chance på et marked præget af hård konkurrence. Hedder det.